|
Stevs Rundt 2009 |
![]() |
Stevns Rundt 2009
| Vi mødtes på Køge torv lørdag kl. 10, en lille sluttet skare, 4 Arieller + en æres-Ariel. Vi kørte så ud i det gode vejr, og det første stop på turen var Vallø Slot, som ligger så pictoresque med sin lille landsbygade foran. Herfra fortsatte vi så hen til kvægbroen over Tryggevældeå. Her er det sagnet fortæller, at Christian Quartus udtalte de berømte ord " Vel er jeg ej Caesar, Vel er dette ej Rubicon, dog siger jeg 'Jacta est alea' ", inden han begav sig ind i Klintekongens rige. | |
![]() |
![]() |
| Ved Vallø Slot (Jørgen tog billedet, så han er ikke med, men det er hans NH) | Gjorslev Slot |
| En smule sydligere traf vi på Gjorslev Slot, som er et af de ældste bevarede middelalderbygningsværker. Hovedtårnet er bygget af Peder Jensen Lodehat i ca 1400. Peder var Biskop og minister under Margrete d. 1. og hovedarkitekt bag Kalmarunionen. Nu bebos slottet af Tesdorf-familien. Herfra kørte vi ned til traktørstedet ved Bøgeskoven, men af en eller anden grund havde de valgt at holde lukket, så vi fortsatte, og kørte forbi Højerup og klinten, fordi vi skulle lige se om der var plads til en omvisning på Stevnsfortet. Da jeg prøvekørte turen, stod der et skilt udenfor fortet, at alle omvisninger var optagne. Jeg forsøgte derfor at booke en omvisning pr tlf, men da jeg ikke kunne svare på om vi blev 4 eller 14, ville de altså ikke reservere en omvisning til os. Nu var det så heldigt at der lige var plads på en omvisning en time senere. Så vi benyttede lejligheden til at spise vor medbragte klemmer. Stevnsfortet blev bygget i 1952-3 som værn mod den store satan østfra. På fortet står to kanontårne som har en fortid som sekundær-kanoner på det tyske slagskib Gneisenau, som blev gjort ukampdygtigt af de Allierede i 1942, og aldrig repareret. Efter krigen endte tårnene så på Stevsfortet. Selve fortet er bygget 18 meter nede i klinten, og står stort set som da fortet lukkede i 2005. Det var en spændende tur på to timer med en hyggelig guide, den sidste del havde vi gået rundt i undergrunden i 10 graders varme, så nu kunne vi godt trænge til en forfriskning. | |
![]() |
![]() |
| Gneisenaus kanoner | 18 meter nede i kalkklippen. Bemærk flintstriberne. |
|
Vi kørte så hen til Højerup og satte os ved traktørstedet ved
klinten. Efter en lille glad kop kaffe, med en dejlig kage til, kiggede vi
lige på Kirken, den del af den der ikke er faldet i havet, og nød
udsigten over klint og hav. Alt i alt en rigtig dejlig dag i hyggelige menneskers selskab. Jan Fotos Jørgen Jørgensen
|
|
![]() |
![]() |
Video er noget underligt noget. Herunder er filmen fra turen i
to formater. Jeg har testet på Explorer, Google Chrome og Netscape,
og nogen gange virker det ene, nogen gange det andet, Avi filen skal downloades
inden den afspilles, og min maskine vil gerne sætte et ekstra ".avi"
efter.
Vær lige opmærksom på at der kun er et ".avi" når filen gemmes,
ellers kan Windows Media Player ikke finde ud af det.
AVI (windows)(25MB) Quicktime (8MB)